Diamanter

Ordet diamant stammer fra det græske ord ”adamas”=uovervindelig. I det antikke Grækenland opfattedes diamanterne som stjernesplinter eller som guds tårer.
De første første diamanter så dagens lys for ca. 3000 år siden i Indien, men i dag kommer de fleste diamanter fra Sydafrika, Australien og Rusland.


Hvordan fremkommer en diamant og hvad består en diamant af
Diamanten er den hårdeste ædelsten, man kender, til trods for den er opbygget af rent kulstof. Diamanten har en hårdheds værdi på 10, som er over 100 gange hårdere en de næsthårdeste ædelsten (hårdhed 9), safirer og rubiner. Elfenben og rav har f.eks. kun en hårdhedsgrad på ca. 2-4. En del af jordens indre kullag blev på et tidspunkt udsat for en vulkanagtige varme og et kolossalt tryk, hvorved kulstoffet krystalliserede til diamanter. Visse steder arbejdede lavaen sig op til jordens overflade, hvor den langsomt størknede. Det er hovedsageligt i disse bjergarter, man i dag finder diamanterne.

Hvad bruges diamanten til
Kun ca. 1/3 del af produktionen bruges til smykkesten, som i dag oftest slibes i ”brillant” form ved hjælp af andre diamanter eller diamant støv. Resten bruges i industrien til slibning, boring, savning m.m.

Kopi’er af en diamant
Diamanter er dyre og eftertragtede. Der findes et utal af syntetiske efterligninger, diamant doubletter og imitationer på markedet. Der er derfor oftest umuligt for den almene kunde at afgøre diamantens oprigtighed og kvalitet. Derfor søg for altid at få en kvittering eller ved større diamanter, et gyldigt certifikat hvorpå der står hvilken kvalitet man har købt. Er man i tvivl om hvad man har købt eller evt. har arvet, så gå ned til din lokale guldsmed og få testet og evt. vurderet din sten. Man kan også i nogle tilfælde, ved større sten, få den sendt ind til en gemeolog og få lavet et internationalt certifikat, men dette kræver en større proces, som der rådes til at snakke med sin lokale guldsmed om.


 

Diamantens størrelse
Når man snakker om diamantens størrelse er det egentlig dens vægt man snakker om. Vægtenheden hedder carat 1,00 carat = 0,20 gr. 

Ordet Carat stammer fra et træ der kaldes carattræ, som voksede nær minerne i Sydafrika. Dette træs frø vejer nøjagtig 0,20 gram og blev brugt som vægtenhed.
Værdi ansættelse af en diamant

Diamantens værdi fastsættes ud fra de fire c’er : Colour=farve, Cut=slibning, Clarity=klarhed, Carat=vægt.

 

Colour: Diamanter findes i alle mulige farver, den bedste farve er slet ingen farve, fordi den kaster lyset tilbage i alle regnbuens farver. Den mest sjældne udgave er den der hedder River. Dernæst Top Wesselton (TW), som betyder sjælden hvid. Dernæst Wesselton (W), hvid og her forsætter det nedad til den er helt gul, Yellow (Y).

 

Cut: Det er fagmandens perfekte slibning af diamanten i de rette vinkler, der udløser dens uforlignelige lys- og farvespil. Derfor har slibningen i høj grad indflydelse på diamantens værdi. Diamant eller brillant???
Den mest værdifulde slibning af diamanten er brillant slibningen (dvs. at en diamant og brillant er en og samme sten. Det er slibningen der gør diamanten til en brillant.). Den består af 56 facetter plus top og bund. De i alt 58 flader er indbyrdes placeret således, at der opnås optimal lysreflektion. Jo mere perfekte slibningerne er, jo mere lys vil diamanten kaste af sig og jo højere værdi vil diamanten få.

 

Clarity: Så at sige indeholder alle diamanter små partikler – såkaldte indeslutninger, hvoraf de fleste ikke kan ses med det blotte øje. Jo færre indeslutninger – desto finere diamant. De mest kendte grupperinger er:

IF (internally flawless) : Lup ren, ingen indeslutninger
FL (flawless): Lup ren, ingen indeslutninger
VVS ( very, very small inclusions): Meget, meget små indeslutninger
VS (very small inclusions) : Meget små indeslutninger
SI (small inclusions): Små uklarhedder

P (piqué): Uklarheder, synlige for det blotte øje.

CARAT: 1,00 CARAT (CT.) = 0,20 GRAM = 100 POINT. DIAMANTEN VEJES I ET LUFTTOMT RUM.